De rige lande må betale for konsekvenserne af deres forurening

Ny rapport efterlyser retfærdighed og nytænkning, når klimaregningen skal betales. Ellers kommer de fattige lande, der i forvejen er hårdest ramt, til at betale en endnu højere pris.

NGO-sammenslutningen "Stamp out Poverty" har med støtte fra ActionAid, som MS er en del af, udarbejdet en ny klimarapport, som fastslår, at både retfærdighed, nytænkning og åbenhed er nødvendig, når klimaregningen skal betales. Ellers kommer de fattigste lande, der i forvejen er hårdest ramt af klimaforandringerne, til at betale en endnu højere pris.

Konsekvenserne af klimaændringerne rammer verdens fattige hårdest samtidig med, at det er de rige lande, som bærer størstedelen af ansvaret for klimaændringerne. Ud fra princippet om, at forureneren skal betale, er det derfor klart, at de rige lande er nødt til at kompensere for de negative konsekvenser, som deres forurening resulterer i.

Hvis man på det kommende klimatopmøde i København skal kunne nå en aftale, så kræver det, at både de rige og fattige lande kan blive enige om, hvor mange penge de rige skal kompensere de fattige lande med. Og at man bliver enige om, hvor pengene skal komme fra, og hvordan og af hvem de skal fordeles.  

Modeller for finansiering
Rapporten præsenterer forskellige modeller for finansiering af de nødvendige tilpasninger til klimaændringerne og fastsætter principper for, hvordan denne finansiering bør ske. Pengene kan bl.a. skaffes gennem en skat på udledning af drivhusgasser eller gennem "aktionering" af tilladelser til udledning. Desuden opstiller rapporten kriterier for, hvordan forvaltningen af klimapenge kan foregå på den bedst mulige retfærdige, demokratiske og åbne måde.

Udregninger foretaget af FN viser, at der årligt skal bruges mellem 49 og 171 milliarder dollars for at kompensere for klimaændringerne. Pengene skal ikke kun bruges på kompensation, men også til at investere i udvikling af bæredygtig energi.

Det er afgørende, at pengene står mål med de udfordringer, som klimaændringerne stiller verdens fattige overfor. Og det er også afgørende, at denne finansiering ikke sker via den i forvejen alt for begrænsede udviklingsbistand. De nye midler bør genereres via alternative og nytænkende initiativer, som er forankret i et multilateralt og demokratisk organ, foreslår rapporten.

Se kort udgave af rapporten:
Assessing The Alternatives - financing climate change mitigation and adaptation in developing countries (pdf)

Hele rapporten er fra marts 2009 tilgængelig her:
www.stampoutpoverty.org/climatefinancereport