Det mener MS i klimadebatten
MS har tre fokusområder i klimadebatten: 1) De rige lande skal kompensere for deres klimagæld til u-landene, 2) De skal nedbringe deres CO2-udslip og overføre teknologi, 3) En ny fond skal administrere klimamidler til de fattige lande.
1. Klimagæld – de rige lande skal påtage sig et ansvar og tilbyde kompensation, som u-landene kan acceptere.
De industrialiserede lande har en klimagæld at betale til verdens fattige. De industrialiserede eller rige lande har udledt drivhusgasser i årtier og har taget monopol på atmosfæren. Det betyder, at atmosfæren ikke har plads til, at u-landene følger samme udviklingsvej som de industrialiserede lande. Samtidig oplever u-landene, at de må bære de største tab og omvæltninger som følge af de klimaforandringer, der allerede er en realitet. De industrialiserede lande har derfor en stor klimagæld til verdens fattigste – baseret på deres historiske udledning af drivhusgasser. Klimagælden skal ses som kompensation til u-landene – ikke som gavebistand. En udregning baseret på officielle tal viser, at Danmarks klimagæld er seks mia. kr. om året.
2. Færre drivhusgasser – samt penge til klimatilpasning og teknologioverførsel.
De rige landes klimagæld til verdens fattigste består af to dele.
For det første skal de industrialiserede lande nedbringe udslippet af drivhusgasser drastisk, nemlig med 40 pct.*) i 2020 beregnet ud fra 1990-niveau. Køb af klimakvoter i u-lande må kun udgøre en meget lille del af nedbringelses-regnskabet.
For det andet skal de rige lande overføre midler og teknologi til u-landene, så de kan tilpasse sig de klimaforandringer, de møder nu, og dem som kommer i fremtiden. Desuden skal u-landene have adgang til teknologi, så de kan forfølge deres ret til udvikling. EU og UNDP vurderer, at der er brug for mindst 200 mia. dollars til klimatilpasning og teknologioverførsler.
3. En ny fond – skal oprettes til at administrere klimamidlerne, så de hjælper de fattigste bedst.
U-landene rammes hårdest af klimaforandringerne, og det er vigtigt, at klimamidlerne bliver brugt på forbedringer for de fattigste. Derfor skal klimamidlerne (både de allerede afsatte og dem, der forhåbentlig bliver afsat ved klimatopmødet i København) administreres med stor åbenhed og med stort ejerskab og deltagelse af u-landene. Det gøres bedst gennem en ny fond under FNs klimakonvention. Verdensbanken administrerer de fleste af de klimamidler, som allerede er afsat. Men Verdensbanken nyder ikke tilstrækkelig tillid fra u-landene pga. udemokratiske beslutningsstrukturer og store investeringer i f.eks. fossile brændstoffer og andre miljøbelastende projekter. Derfor har MS sammen med ActionAid udarbejdet et forslag til en ny FN-fond, hvor klimamidlerne administreres effektivt og retfærdigt.
*) FNs klimapanel anslår, at verdens rige lande skal reducere udslippet af drivhusgasser mellem 25 og 40 pct. af 1990-niveauet for at holde den globale temperaturstigning på mellem 2 og 2,4 grader. De lande, der er mest påvirket af klimaforandringer (f.eks. ø-stater) frygter, at deres overlevelse er truet, hvis den globale temperatur stiger mere end 1,5 grader. Det kræver mindst 40 pct. reduktion af drivhusgasser fra verdens rige lande.
LÆS MERE
Rich countries’ ‘climate debt’ and how they can repay it (pdf dec 09)
Policy brief - ActionAid rough guide
Equitable Adaptation Finance (pdf, september p09)
Ny rapport fra ActionAid om administration af klimamidler
Sustainable agriculture and climate change (pdf, maj 2009)
Policy brief - ActionAid rough guide
Assessing the alternatives (pdf, februar 2009)
Policy brief om finansiering af klimatiltag fra "Stamp out poverty" med støtte fra ActionAid.
10 svar på en fair klima-aftale for verdens fattigste
