Den kraftige vækst i produktion af biobrændstof fører til stigende fødevarepriser og pres på landbrugsjord, der kan føre til sult. Vi ønsker en energipolitik, der er globalt retfærdig og bæredygtig.
Se ActionAid Internationals video om biobrændstof!
Jagten på nye klimavenlige energiformer betyder, at den globale produktion af biobrændstoffer de sidste år er vokset kraftigt. Næsten al biobrændstof fremstilles af fødevarer eller vegetabilsk olie, og når det foregår i stor industriel skala, har det alvorlige negative konsekvenser for verdens fattigste. Den industrielle produktion af biobrændstof har medvirket til kraftigt stigende fødevarepriser, som har skubbet millioner af mennesker ud i sult. Desuden har det medført, at lokale bønder i udviklingslande gennem "land grabbing" fratages deres landbrugsjord, fordi den opkøbes til at dyrke afgrøder til biobrændstof.
Men ikke alle biobrændstoffer er problematiske. Når biobrændstof produceres lokalt og bæredygtigt i udviklingslande, kan de være til stor gavn for fattige lokalsamfund, som ellers kun har ringe eller ingen adgang til energi. Der kan også fremstilles bæredygtige biobrændstoffer herhjemme, men det kræver bl.a. forudgående analyser af den biomasse, der bruges. Det er også tvivlsomt, om biobrændstof er meget mere klimavenlige end fossile brændstoffer, for der bruges og udledes ofte store mængder fossile brændstoffer i forbindelse med produktionen af biobrændstoffer.
Mellemfolkeligt Samvirke mener, at Danmark bør indføre klima- og energipolitikker, der begrænser de negative konsekvenser af klimaforandringerne verdens fattige. Men det må ikke ske ved at satse på nye energiformer som biobrændstof, hvis det samtidig medfører sult og fattigdom i udviklingslande. Vores energipolitik skal være bæredygtig i et global perspektiv – ellers duer den ikke.
Vi anbefaler:
• At Danmark og EU indfører et midlertidigt stop for produktion af, investeringer i og subsidier til industrielle biobrændstoffer.
• At Danmark og andre EU-lande ikke låser sig fast på brug af industrielle biobrændstoffer i deres nationale handlingsplaner for at nedbringe CO2-udledning fra transportsektoren.
• At Danmark og andre EU-lande yder støtte til produktion af bæredygtige biobrændstoffer både i og udem for EU og støtter andre alternative og bæredygtige energikilder.
30. juni 2011 Sådan skriver Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace og Verdens Skove i en fælles pressemeddelelse op til, at den nye lov om iblanding af biodiesel i diesel solgt i Danmark træder i kraft pr. 1. juli.
14. juni 2011 Den fulde sandhed om det italienske firma Nuove Iniziative Industrialis biobrændstofprojekt i Kenya kommer formentlig aldrig frem, skriver MS' forkvinde Trine Pertou Mach i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
08. april 2011 Regeringens Energistrategi 2050 lægger op til en fordobling af forbruget af biobrændsel, men det kan have alvorlige konsekvenser, viser en ny rapport om et biobrændselprojekt i Kenya.
06. april 2011 Den tvær-ungdomspolitiske sammenslutning ”Generation Grøn” mødtes hos MS den 31. marts for at diskutere verdens skove som en bæredygtig ressource. Efter oplæg og debat mundede mødet ud i enighed om nogle fælles principper.
22. marts 2011 Gode intentioner om biobrændstof er ikke det bedste, når de resulterer i øget CO2-udledning, ødelagt dyreliv og tvangsforflyttede familier. Det er, hvad der er i færd med at ske i Dakatcha Woodlands i det østlige Kenya.
24. februar 2011 Regeringens Energistrategi 2050 skal sikre uafhængighed af fossile brændsler og ustabile regimer, men lægger på kort sigt op til øget brug af biobrændstof, som kan føre til stigende fødevarepriser med fatale konsekvenser for verdens fattigste, siger Vibeke Vinther fra MS.
12. december 2010 Omdannelse af fødevarer til biobrændsel fører til øget afskovning – og dermed øget CO2-udledning, skriver Kirsten Hjørnholm Sørensen, MS, og Dan Belusa, Greenpeace.
08. november 2010 Mens deltagerne ankom til konferencen Global Green Growth på Glyptoteket, var MS' ungdomsnetvæk Activista i fuld gang med at tøjle et grønt biobrændstof-monster – som symbol på de negative sider ved 1. generations biobrændstof.
08. november 2010 EU’s politik tager maden ud af munden på verdens sultne og putter den i europæiske benzintanke. Det er håbløst at bekæmpe fattigdom med bistand, når man samtidig med sin energipolitik forringer fødevaresikkerheden, siger MS’ forkvinde i Trine Pertou Mach.
26. oktober 2010 MS' uddannelse "Global Change" foregår nu i flere lande. Her fortæller en dansk deltager på holdet i Tanzania om deres arbejde med skabe en kampagne vendt mod sult – og med internationale investeringer i biobrændstof som konkret omdrejningspunkt.
28. september 2010 Politikere lukker øjenene for, at biobrændstof skaber sult og miljøproblemer, skriver fire fra MS' ungdomsnetværk Activista. Activista gennemførte den 28. september en aktion foran DGI-byen, hvor Klimakommissionens rapport blev lanceret.
29. marts 2010 Når én milliard sulter, kan vi ikke leve med at sende mad direkte i benzintanken, siger MS' forkvinde Trine Pertou Mach. MS sætter fokus på biobrændsel med en ny rapport og med en aktion og henvendelse til Folketingets medlemmer tirsdag den 30. marts.