EU’s landbrugspolitik i strid med regeringsgrundlaget
EU’s landbrugspolitik skal ikke skade verdens udviklingslande. Sådan har det lydt fra både EU-kommissionen og parlamentet hele vejen gennem den reformproces, som blev sat i gang for over et år siden. Alligevel fremlægger EU-kommissionen i dag kl. 12.45 det længe ventede lovforslag til en ny fælles europæisk landbrugspolitik efter 2013, uden at det tager hensyn til udviklingslandene.
12. oktober 2011Det er ikke kun i strid med både Kommissionens udspil fra 2010 og EU-parlamentets egne anbefalinger, men også et brud på både Lissabon-traktaten og det ny danske regeringsgrundlag.
- Danmark har en historisk mulighed for at sikre, at den europæiske landsbrugspolitik ikke er skadelig for udviklingslandene, når reformen af landbrugspolitikken bliver forhandlet på plads under vores formandskab til foråret, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen.
Her må Danmark under forhandlingerne sikre, at EU som verdens største aktør indenfor både landbrugshandel og udviklingsarbejde ikke modarbejder sig selv på de to områder.
- Det er jo fuldstændig absurd, at EU vil fortsætte med at modarbejde sit udviklingsarbejde gennem en forfejlet landbrugspolitik. Mellemfolkeligt Samvirke udgav for nylig en rapport, som viser, hvordan landbrugsstøtte skaber unfair konkurrence for fattige mælkebønder i Bangladesh og hindrer investeringer i den landbrugssektor, som er afgørende for at skabe bæredygtig udvikling i et af verdens fattigste lande, siger Frans Mikael Jansen.
De seneste fire år har verden været ramt af gentagne fødevarekriser og næsten en milliard mennesker sulter. Sidste år ramte FN’s Fødevareorganisations (FAO) fødevareprisindeks sit højeste niveau nogensinde, og FAO advarede igen i mandags mod prisudsvingenes fatale konsekvenser for verdens fattigste i den årlige ”World Hunger Report”. Samtidig peger nærmest alle internationale institutioner på, at verdens sultproblemer bedst kan løses gennem massive investeringer i udviklingslandenes egne landbrugssektorer.
For blot et par år siden så det da også ud til, at der ville komme reel forandring i EU’s landsbrugspolitik.
- Men med Kommissionens forslag til en ny landbrugspolitik, står det klart, at de reformprocesser er gået i bakgear, og al snak om at målrette EU-støtten til produktion af offentlige goder er forduftet. I stedet må udviklingslandene forberede sig på, at den kolossale europæiske landbrugsstøtte fortsat vil spænde ben for deres lokale landbrugsudvikling i mange år endnu, siger Frans Mikael Jansen.
For yderligere oplysninger kontakt generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Frans Mikael Jansen på tlf. 2028 0844 eller pressechef Sara Schlüter på tlf. 6043 4321.
EU-kommissionens forslag til landbrugspolitik i EU 2013-2017:
Kommissionens lovforslag udgør en pakke, der indeholder en forslag til retsakter, der tilsammen vil udgøre EU’s nye landbrugspolitik. Forlaget består af 4 hovedtekster:
· En forordning om regulering af direkte betalinger under søjle 1
· En forordning om regulering af landdistriktsstøtten under søjle 2
· En forordning om regulering af det indre (landbrugs)marked
· En forordning om regulering af management og monitorering af landbrugspolitikken
Fra et udviklingsperspektiv er der ydermere et centralt mindre retsaktsforslag:
· Forordning om særlige hjælpe- og restitutionsinstrumenter, herunder eksportrestitutioner.
Overordnede ændringer i forslaget:
De væsentligste ændringer er, at de grundlæggende direkte betalinger under søjle 1, som udbetales som støtte per hektar land, vil blive suppleret af en række yderligere betalinger. Disse omfatter en obligatorisk grøn betaling (30 % af det årlige nationale loft for areal), som tildeles, hvis landmænd anvender bestemte dyrkningsmetoder, der gavner klimaet og miljøet. I modsætning til Kommissionens november-udspil, er de grønne betalinger obligatoriske for, at landmænd kan få de sidste 30 % af arealstøtten. Men landmændene kan fravælge at modtage denne del af støtten og dermed ikke være pålagt at opfylde de grønne krav.
Over hele Europa har grønne-NGO’er imidlertid kritiseret ’grøningskravene’ kraftigt for ikke at være ambitiøse nok. Særligt bliver det påpeget, at alle kravene allerede bliver opfyldt af langt størstedelen af EU’s landmænd, og at der derfor ikke vil være nogen mærkbar effekt for hverken klima eller miljø. Det betyder, at udviklingslandene heller ikke vil få gavn af kravene, da der således ikke kan forventes nogen ekstra ’grønne omkostninger’, som vil gøre støtten mindre handelsforvridende. Samtidig udebliver klimaeffekten, og det også vil ramme de fattige lande hårdest.
Endelig vil den grundlæggende betaling under søjle 1 (men ikke de grønne betalinger) til meget store bedrifter blive begrænset via et loft for, hvor meget arealstøtte enkelte landbrug kan modtage. Og samtidig skal der ske en omfordeling af støtten fra de gamle medlemslande i Vesteuropa til de nye i Østeuropa, der i gennemsnit modtager mindre støtte per hektar. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige direkte betaling per hektar i EU27 gennemsnitligt ca. 2000 kr. (269,1 euro), og i Danmark er tallet 2230 kr. (300 euro). Overordnet set vil hverken loft eller omfordeling have de store konsekvenser for EU’s handelsrelationer med omverdenen, men ifølge Politiken står de danske landmænd til årligt at miste omkring 200 millioner kroner i den første del af perioden fra 2014 til 2020 og mere end 400 millioner kroner om året i de sidste tre år.
WTO-rapport kritiserer landbrugspolitikken:
Senest har Verdenshandelsorganisationen, WTO’s rapport ’EU’s handelspolitik’ fra 2011 dokumenteret, at EU-landenes samlede landbrugsstøtte beløb sig til lidt over 100 mia. euro i 2009. Det svarer til ca. 1/3 af værdien af hele EU’s landbrugsproduktion.
Desuden konkluderer rapporten, at EU’s ”high level of support and keeps production and exports higher, and imports lower, than would otherwise be the case’ og “[the EU’s] agricultural policies can have a significant impact on other countries…whose economies depend on agriculture”, hvilket særligt gælder de afrikanske lande syd for Sahara, som udgør verdens fattigste region.
Læs mere
Fra kommissionens udspil i 2010:
it is essential that EU agriculture maintains its production capacity and improves it while respecting EU commitments in international trade and Policy Coherence for Development[i]. Læs mere s. 4: http://ec.europa.eu/agriculture/cap-post-2013/communication/com2010-672_en.pdf
Europaparlamentets egne anbefalinger:
“(…)urges the EU to be attentive to the situation in developing countries and not jeopardize food production capacity and long term food security in these countries and the ability of those populations to feed themselves, while respecting the principle of Policy Coherence for Development (PCD);” Læs mere: http://www.concorddanmark.dk/nyhedsbrev/17/news/49
Om brud på Lissabon-traktaten:
”Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.” Fra art. 208. Læs hele Lissabontraktaten: http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/6e9edf30/ld_euo_lissabon_16.pdf
Om brud med regeringsgrundlaget:
Regeringen vil arbejde for, at der skabes en bedre sammenhæng mellem EU’s politik inden for alle de mange sektorer, som berører udviklingslandene. s. 37
Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandringer. s. 36. Se regeringsgrundlaget her: http://stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf
Læs også rapporten Milking the poor om EU’s landbrugsstøttes skadelige effekter i Bangladesh: www.ms.dk/milkingthepoor