Fremtidens krav til frivilligprogrammet
Vi bringer her et uddrag af MS' tidligere formand, John Martinussens artikel i "Frivillig's" majnummer, "Nye krav og udfordringer til solidaritetsarbejdet ude".
Af John Martinussen13. august 1991
DET PRAKTISKE solidaritetsarbejde i u-landene må under alle omstændigheder - nu og i fremtiden - udføres af personer med en relevant og nyttig faglig uddannelse og en passende erfaringsbaggrund...
Det er vigtigt, at programmet i stadig stigende grad tilpasses forholdene i de lande og sektorer, hvor vi arbejder. Vi skal undgå overlappende aktiviteter og unødvendig konkurrence med andre NGO'er. Vi skal koble os til igangværende aktiviteter og bestræbelser, som vi finder støtteværdige. Vi skal gøre det på måder, som sikrer en fornuftig udnyttelse af de trods alt meget beskedne ressourcer, vi har til rådighed. Og så skal det hele gøres med en udviklingspolitisk profil, som er MS værdig...
Eksemplet Kenya
Jeg føler, at der i de senere år ind imellem har været en ganske stor afstand mellem styrelsen og grupper af frivillige og medarbejdere, hvad angår de mere overordnede principper. Lad mig tage det aktuelle eksempel med Kenya. Styrelsen har her taget en klar stilling til det nuværende styres helt uacceptable overgreb og systematiske krænkelser af menneskerettighederne. I konsekvens heraf har vi besluttet at nedskære programmet og justere profilen i retning af en afvikling af direkte samarbejde med myndighederne...
Jeg synes, det er gået for langsomt med justeringen af programprofilen. Og det er bekymrende, at programkomiteen sidste år rettede henvendelse - uden om MS-København og uden orientering af styrelsen - til den danske ambassade for at anmode den danske regering og de øvrige nordiske regeringer om "at fare med lempe" i officielle tilkendegivelser af en kritisk holdning over for den nuværende regering i Kenya. Den væsentligste begrundelse var hensynet til de frivilliges sikkerhed. Som bekendt reagerede jeg - med den samlede styrelses tilslutning - ganske skarpt over for proceduren og udtrykte samtidig nogen forundring over, at medarbejdere i MS ikke så deres egen rolle i en bredere udviklingspolitisk sammenhæng, men alene som et spørgsmål om at få fred og sikkerhed til at udføre det fagligt-tekniske arbejde.
Den slags uenigheder skal vi væk fra. Det skal gøres lysende klart, at det fagligt-tekniske aldrig kan stå alene... MS arbejder ikke i den 3. verden for at løse små tekniske problemer eller tilsvarende rundt omkring i lokalsamfundene. Vi er der for at give vores støtte til en demokratisk, folkestyret udvikling, som er bæredygtig og til gavn for fattige og ressourcesvage grupper...
Den enkelte frivillig og medarbejder ved landekontorerne må i højere grad se sig selv som en slags dobbelt-ambassadør... dels for dansk kulturarv, mens man er derude, dels for samarbejdspartnerne derude, når man kommer hjem. Det er kulturmøder, vi oplever, og det er kulturligheder og -forskelle, vi har pligt til at formidle...
Counterpart-problemet
Under arbejdet derude er det af stor vigtighed for resultaterne på lidt længere sigt, at der sker en overførsel af viden, indsigt, færdigheder og helst tillige en holdningspåvirkning fra den frivillige til counterparts i ordets lidt videre betydning...
Counterpart-problemet er ikke blot et spørgsmål om at finde en enkelt eller to personer, som den frivillige kan oplære. Det er... spørgsmålet om, hvorledes den frivillige kan komme til at fungere som counterpart for organisationer og grupper i lokalområdet. I stedet for at indtage (eller tro, at vi kan indtage) en ledende rolle må vi indse, at det vi kan - og bør - er at tilbyde os som rådgivere og medhjælpere. Som sådanne indordner vi os i en vis udstrækning under lokalt fastsatte mål og prioriteringer. Til gengæld er det ved udvælgelsen af samarbejdspartneren sikret, at disse mål og prioriteringer er i god overensstemmelse med MS' egne. Ellers har vi ikke noget at gøre der.
Dermed udelukkes det ikke, at der også vil være frivillige, som kan sætte noget nyt i gang ved at tage initiativer over for grupper, der i udgangssituationen står helt uorganiserede. Men ideen er så, at noget af det første, der gøres i den slags - undtagelsessituationer - er, at støtte en selvorganisering...
Overdragelse og projekter
Der sker alt for tit bratte skift i mål og prioriteringer, arbejdsmetoder, osv., når nye frivillige kommer til. Det kan hænge sammen med, at de afgående har efterladt sig for lidt om det hidtidige arbejde. Det kan skyldes, at de nytiltrådte - som i kraft af deres stigende alder og erfaringsbaggrund ikke altid nærmer sig opgaverne med særlig ydmyghed - har deres egne ideer, som de ønsker at sætte i værk. Den slags skift er ikke acceptable, hverken for samarbejdspartnerne eller for MS...
Vi skal ikke plante projekter, hvis videre eksistens er helt afhængig af vores fortsatte tilstedeværelse. Derimod kan vi til stor gavn for vores samarbejdspartnere mange steder forankre mindre projekter... med hovedvægt på "bløde" elementer som uddannelse, faglig træning, organisering, osv. Bedst vil det være, hvis der er både en lokal organisation og en frivillig...
Spørgsmålet er så, om der i hele et projekts levetid skal være tilknyttet en eller flere frivillige. Det tror jeg ikke. Det bedste må vel være, hvis der kan ske en gradvis nedtrapning af vores engagement... En sådan fleksibilitet har vi ikke i øjeblikket. Retningslinjerne, som de er udstukket af Danida, er på dette punkt noget stive. Vi bliver holdt fast på, at programmet er et personelprogram og ikke den kombination, jeg her efterlyser...
Programstøtte - ikke service
Det forekommer mig, at der i alt for stor udstrækning er problemer i forholdet mellem landekontor og frivillige... Nogle frivillige har talt om koordinatorernes og MS' formynderi. Ansatte ved landekontorerne har oplevet det som krævementalitet hos en del frivillige.
Jeg tror, det er lidt af begge dele. Der er ikke langt fra overvågning og løbende støtte til indgreb, som kan opleves formynderiske. Derimod burde der være længere fra programstøtte til de frivilliges arbejde og til servicering af de frivillige.
Landekontorerne bruger for meget tid og for mange ressourcer på at yde praktisk hjælp og service til en del frivillige og deres familier rundt omkring... Disse kontorer er jo ikke oprettet med det formål at yde service over for de frivillige, men derimod for at støtte de frivillige i udførelsen af deres arbejde, for at sikre sammenhæng, kvalitet og kontinuitet i udviklingssamarbejdet...
MS ikke arbejdsgiver
På tilsvarende måde må det gøres tydeligere, at MS ikke kan opfattes som en almindelig arbejdsgiver i forhold til de frivillige... Det er en kontrakt imellem en organisation og nogle mennesker, som tilbyder at gøre en særlig indsats for at fremme de mål, denne organisation har sat sig. Der gives ikke honorar eller løn til de frivillige, som på denne måde tilbyder sig. Men i princippet dækkes alle udgifter forbundet med arbejdet og der kompenseres lidt for afsavn af forskellig art...
Vores opgave er ikke at gøre det så behageligt og så lønsomt som muligt for de udeværende frivillige. Vores opgave er at sikre, at alle frivillige har vilkår, som gør det muligt for dem at koncentrere sig om det væsentlige, nemlig virket for og støtten til vore samarbejdspartnere i de fattige lande...
Der er behov for at få justeret mange frivilliges forventninger til et MS, som ikke er til for de frivilliges skyld - for nu at sætte det lidt på spidsen - slutter John Martinussen og understreger, at kritikken går på programmet, ikke de enkelte frivillige.